ØJENLÅGSHYGIEJNE:
”Hvad er blepharitis?”

Blepharitis er betændelse (inflammation) i øjenlågsranden.

Symptomer

Inflammationen medfører ofte gener som rødme, irritation, rindende og tørre øjne. Tilstanden kan være langvarig og til tider kronisk, og dette kræver vedvarende behandling.

Behandling

Grundbehandlingen for alle blepharitter er daglig øjenlågshygiejne for at lindre symptomerne. Dette bør udføres morgen og aften i tre uger og derefter én gang dagligt. Ved svære gener kan behandlingen udføres to gange dagligt i op til 12 uger. Hvis tilstanden ikke bedres, anbefales det at konsultere en øjenlæge. Tilstanden kan være tilbagevendende og derfor anbefales det at gøre øjenlågshygiejne til en daglig rutine, på linie med tandbørstningen.

Daglig øjenlågshygiejne i tre trin

1. Varme

For at fjerne skæl og urenheder er det nødvendigt med varme. Dette kan gøres med en varm og fugtet vaskeklud, som placeres på øjnene i ca. 10 min. Mærk efter på kinden inden placering på øjnene. Vaskekluden skal føles varm, men må ikke brænde.

I stedet for den varme vaskeklud kan man anvende en varmemaske som f.eks. BLEPHA EYEBAG (se afsnittet om BLEPHA EYEBAG), og ved ekstra behov kan man med fordel anvende varmebriller, f.eks. BLEPHASTEAM. Tal med din øjenlæge eller optiker om, hvorvidt varmebrillen BLEPHASTEAM kan være aktuel i forbindelse med din behandling. Denne kan bestilles på www.thea-nordic.dk

2. Massage

Efter opvarmningen masseres øjenlågene med rene fingre for at befri de olieproducerende kirtler i øjenlågsranden for tilstoppende belægninger og klemme ansamlinger af størknet sekret ud. Blink gerne nogle gange for at stimulere tåreproduktionen. Masser med små cirkulære bevægelser på øvre og nedre øjenlåg. En mild gel, som BLEPHAGEL, letter massagen og mindsker friktionen på huden.

3. Afrensning

Rul en BLEPHACLEAN renseserviet rundt om pegefingeren. Stå gerne foran et spejl og åben øjenlåget ved forsigtig at trække øjenlåget opad/nedad. Rens forsigtigt øjenlågsranden som på billedet. Undgå direkte kontakt med øjets overflade. Rens øjenlåg, øjenomgivelser og til sidst vipper ved at føre servietten frem og tilbage langs kanten af vipperne på et lukket øjet. Fjern forsigtigt eventuelle rester af sekret og skæl. Rens det andet øje med en ny renseserviet.

Instruktionsfilm

.embed-container { position: relative; padding-bottom: 56.25%; height: 0; overflow: hidden; max-width: 100%; } .embed-container iframe, .embed-container object, .embed-container embed { position: absolute; top: 0; left: 0; width: 100%; height: 100%; }

Vi vil anvende Googles analyse cookies til at undersøge, hvordan vores hjemmeside anvendes, med det formål at optimere siden.
Du vælger, om du giver samtykke til, at vi placerer cookies med det formål, og du kan naturligvis trække dit samtykke tilbage når som helst. Dit samtykke indebærer, at vi samler information om din enhed og om hvordan du anvender hjemmesiden, hvilket kombineres med data fra Google.
Når du anvender hjemmesiden placeres også funktionelle cookies, som ikke kræver dit samtykke. Her kan du læse vores detaljerede beskrivelse af, hvordan vi anvender cookies og hvordan du kan undgå at cookies placeres. Placeringen af cookies indebærer desuden, at vi behandler dine personlige oplysninger. Det kan du læse mere om her.